Green Key
Dit grønne ophold – vores grønne løsning
Vi tilstræber at gøre vores bedste, når det kommer til bæredygtighed. Vi er klar over, at vi står over i en situation, hvor vi alle har et ansvar for at træffe bæredygtige valg, der efterlader kloden i bedre stand end da vi modtog den. Det betyder, at når du vælger at bo hos os, vælger du også at bo bæredygtigt.
Vores grønne løsning
Vi har på Hotel Skjern de seneste år arbejdet aktivt med at integrere bæredygtighed i vores restaurant og på hotellet., Det har vi gjort ved at igangsætte og implementere en række nye miljøbevidste tiltag, som du kan læse mere om herunder.
Det er ikke kun noget vi siger
Det kan være vanskeligt at tænke og handle bæredygtigt, uden et klart mål og en rettesnor. Derfor har vi arbejdet hårdt for at opnå en Green Key certificering – og vi er stolte over, at det er lykkes.
Green Key er en mærkningsordning, der kan tilegnes med de rette kompetencer og den rigtige vilje. Det anses for at være turismens internationale miljømærke, og tildeles kun de turistvirksomheder, der yder en ekstraordinær indsats for at passe på vores miljø.
Certificeringen tildeles, når man efterlever en lang række krav, der vedrører alt fra råvarer til rengøringsmidler, affaldssortering og energi. Der er i dag kun 2.500 turistvirksomheder fordelt i 52 lande, der kan bryste sig ved certificeringen.
For at fastholde certificeringen, udarbejder vi hvert år en handleplan, der sikrer os at vi hele tiden forsøger at blive bedre og at vi hele tiden har et mål at gå efter.
Læs mere om hvordan vi helt konkret arbejder med bæredygtighed i relation til Green Key.
Øget fokus på ressourcer
Vi har fastlagt vores egen miljøpolitik, der sikrer os og jer at vi hele tiden bevæger os i den rigtige retning. Vores miljøpolitik omfatter et øget fokus på brug af ressourcer, reduceret vandforbrug og mindsket transport.
Sidstnævnte er en af de helt store syndebukke, når det kommer til CO2-udledning. Derfor handler vi lokalt, når det kan lade sig gøre. Udover at vi på den måde bidrager til at reducere CO2-udledringen forbundet med transport, sikrer det kvalitet og friskhed i de råvarer, vi kan tilbyde jer.
Når man arbejder med restaurant- og hoteldrift, benyttes store mængder af vand, og det vil vi gerne gøre noget ved. Allerede nu har vi forsøgt med en række forskellige initiativer at reducere vores vandforbrug, f.eks. ved at anvende tørrede blomster fremfor friske blomster samt installere sensorer til vandhanen. Men vi vil mere.
Derfor har vi sat som mål yderligere at nedbringe vores vandbrug og udnytte spildvand, der er forbundet med vores restaurant og vores selskabslokaler.
Derudover har vi valgt at fokusere på nogle af de ressourcer, vores drift generer for meget af. Dette omfatter f.eks. overskudsmad og emballage i forbindelse med varelevering. For at imødekomme disse, forsøger vi her hos Hotel Skjern at reducere vores madspild til et absolut minimum og implementeret en omfattende affaldssorteringspolitik. Det gør det muligt for os at sortere vores affald i hele 11 kategorier – og du kan være med!
Vi har nemlig også sørget for at installere et affaldssorteringssystem på alle værelsesgange, så du også kan sortere, når du er på besøg – men bare rolig, affaldssorteringen er ikke lige så omfattende som vores i køkkenet.
Er du interesseret i høre mere om vores arbejde med lokale råvarer, vandforbrug og affalds-sortering er du velkommen til at spørge os, når du møder os under dit ophold.
Mennesker er vigtige for os
Det er enormt vigtigt for os at vores arbejdsplads er et godt sted at være for vores ansatte, og vi ønsker at give alle gode arbejdsvilkår. Vi er nemlig overbeviste om, at glade medarbejdere giver dig en bedre gæsteoplevelse – uanset om det bare er for en enkelt nat eller et enkelt besøg på vores restaurant. Vores ansatte er vores vigtigste ressource, og derfor har vi også fastsat en god og sund arbejdsmiljøpolitik, der sikrer åben dialog og ordentlige arbejdsforhold.
Samtidig mener vi at alle kan bidrage og at vi kan lære af hinanden. Det betyder, at der altid er kokkeelever ansat i køkkenet, og når vi her på hotellet møder problemstillinger, der kræver færdigheder vi ikke besidder, ansætter vi gerne fleksjobbere, der kan biddrage til opgaveløsningen.